Kategoriarkiv: Nyhed

Fernisering i projekt Kunsten Ud I Landsbyerne – Søften

Projekt Kunsten Ud I Landsbyerne – Søften afsluttes med en flot fernisering på Engen i Søften

lørdag den 23. juni kl. 14:00.

Borgmester Nils Borring holder åbningstalen.

Kunstnerne Jens og Morten præsenterer kunstværket.

I øvrigt bliver kunstværket til i perioden fra mandag den 11. juni til fredag den 22. juni i nogle telte ved Præstemarkskolen, hvor alle kan kigge forbi.

Niels Ebbesen har bosat sig i Søften

Søndag den 22. april 2018 kl. 18:10 stod skulpturen af Niels Ebbesen færdig på Søften Eng op mod den gamle hal.

Den er blevet til som en del af “Kunsten ud i landsbyerne 4 – Søften”.

Det samlede projekt afsluttes med en festlig fernisering om eftermiddagen den 23. juni.

Skulpturen kan heldigvis beundres mange år frem.

På et fattigt billede ser den sådan ud:

file-1

Søften Forsamlingshus står uden bestyrelse

Søften Forsamlingshus står uden bestyrelse.

På den ordinære generalforsamling fredag d. 23. marts 2018 valgte den samlede bestyrelse at gå af. Generalforsamlingen forløb normalt, indtil bestyrelsen bad om ordet under punktet indkomne forslag.

Følgende blev oplæst af bestyrelsen.

Bestyrelsen er noget forundret over modstanden mod at låne os penge til vores forbedrings projekter. Ligeledes forlyder det at vi inden for overskuelig tid får en konkurrent til forsamlingshussalen her i byen.

Bestyrelsen har vurderet og føler at der en markant konkurrenceforvridning når de økonomiske tal sammenlignes mellem forsamlingshuset og en evt. Multisal. 

Derfor er det en enstemmig bestyrelse som her i aften vælger at gå af.

 Efterfølgende diskussion.

Den oplæste udtalelse fra bestyrelsen blev diskuteret af generalforsamling. Formand Niels Nederby havde i sin beretning oplyst om den manglende finansiering af den planlagte ombygning af 1. sal til 2 lejligheder. Den eksisterende lejlighed står tom og kan ikke udlejes i den nuværende tilstand. Det vil belaste den fremtidige økonomi betragteligt med den manglende lejeindtægt. Det har ikke været muligt for bestyrelsen at få et tilfredsstillende kreditforeningslån.

Bestyrelsen ser at betingelserne for SKIC og Forsamlingshuset ikke har ens konkurrencevilkår.  Bestyrelsen mener at en evt. fremtidig multisal ved halkomplekset vil være en alvorlig konkurrent.

Beretningen og regnskabet var tidligere på generalforsamlingen, blevet enstemmigt vedtaget 

Generalforsamling suspenderet

Efterfølgende valgte dirigenten at suspendere generalforsamlingen og bad den afgående bestyrelse om at indkalde til en ekstraordinære generalforsamling. Det accepterede den afgående bestyrelse.

 Der blev nedsat et udvalg på 4 medlemmer som skal planlægge et medlemsmøde evt. et mere bredt borgermøde, inden den ekstraordinære generalforsamling.

Medlems-/borgermødet blev planlagt til d. 19. april kl. 19 i forsamlingshuset.

 Kontaktoplysninger

Udvalg nedsat på generalforsamlingen, hvis opgave er at planlægge og gennemføre medlems-/borgermødet d. 19. april 2018.

Ole Mikkelsen  ABUOle@hotmail.com  30260035

Michael Höy Michael@Hoy.dk  22767619

Flemming Dam  Clemensgaard@webspeed.dk  20113864

Poul Boisen  poul.h.boisen@gmail.com  61674490

 

 

 

Søften Forsamlingshus – Generalforsamling

Søften Forsamlingshus holder generalforsamling

Fredag den 23. marts 2018 kl. 19.00

Dagsorden

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning

3. Fremlæggelse af årsregnskab

4. Indkomne forslag 

5. Fastsættelse af kontingent 

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

7. Valg af suppleanter til bestyrelsen

8. Valg af revisor 

9. Valg af suppleant for revisor

10. Eventuelt