PIXI udgave af Kunsten ud i landsbyerne 4

Kunsten ud i landsbyerne 4

Kunstudvalget i Favrskov Kommune igangsætter runde 4 i ”Kunsten ud i landsbyerne”.

Ideen er at skabe et kunstværk i landsbyens offentlige rum.

Projekt ‘Kunsten ud i landsbyerne’ skal ses som et bredt kulturprojekt, der som sit fornemmeste sigte har at involvere og inkludere alle borgerne i landsbyen, ikke blot de, der ser sig selv som kunstinteresserede.

Efter en ansøgning fra den enkelte landsby, skal der udvælges 2 landsbyer i Favrskov Kommune til at deltage i projektet.

Det samlede budget er på 300.000,- kr.

Kommunens Kunstudvalg er projektejer, og står sammen med Favrskov Landsbyråd bag projektet.Der forventes et økonomisk og kunstnerisk/processuelt samarbejde med Statens Kunstfond og private fonde.

 

Efter at der er udvalgt 2 landsbyer

Der bliver tilkoblet en ekstern projektleder, som er Peter Winding, der også har drevet de foregående tre projekter.

Der skal nedsættes en bredt forankret projektgruppe i landsbyen, der i samarbejde med projektlederen der skal forestå det egentlige samarbejde.

Gruppen kan bestå af særligt kunstinteresserede landsbyboere, men erfaringen fra de tidligere projekter viser, at en gruppe sammensat af kunstinteresserede og repræsentanter for borgerforeningen, sportsforeningen, forsamlingshuset etc. giver et bedre samarbejde.

Det skal være hele landsbyens kunstværk og ikke kun de kunstinteresserede. Derfor er det essentielt, at der bygges broer og ikke mure i et projekt som Kunsten ud i Landsbyerne.

I de udvalgte landsbyer, skal en kunstner gennem dialog og samarbejde med landsbyen formulere en arbejdsskitse til et kunstværk.

Efterfølgende skal byen og kunstneren arbejde sammen om etableringen af kunstværket.

Når en landsby arbejder sammen om et kunstværk, vil der sandsynligt opstå sideløbende kunstprojekter.

Projektet bygger på tre foregående projekter – der er gennemført i 7 landsbyer

 

Plan for ”Kunsten ud i Landsbyerne 4”

  • Der skal ansøges fra den enkelte landsby i efteråret 2016
  • 2 landsbyer udvælges i januar/ februar 2017
  • Landsbyen møder og udvælger en kunstner i foråret 2017
  • Skitseforslaget fra kunstneren præsenteres i sommeren 2017
  • Det konkrete arbejde med værket begynder i efteråret 2017
  • Sideprojekter afvikles løbende
  • Projektet afsluttes ved udgangen af 2017

 

Find mere uddybende information om tidligere kunstprojekter og læs om det nye projekt

http://kunstenudilandsbyerne.dk/

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>