Referat fra d. 2. december 2013

  1. Valg af ordstyrer
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Årsberetning
  5. Fremlæggelse af regnskab
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af rådsmedlemmer

 

Ad 1:                   Margit vælges som ordstyrer

Ad 2:                   Birgit vælges som referent

Ad 3:                   Dagsorden godkendes som fremlagt

Ad 4:                   Poul Boisen fremlægger årsberetningen (bilag 1)

Ad 5:                   Årsregnskabet fremlægges af Birgit året har givet et lille underskud på 104,63 kr, saldo pr. 30.11.2013 er: 14.894,87 kr.

Ad 6:                   Ingen indkomne forslag

Ad 7:                   Alle nuværende rådsmedlemmer genvælges. Poul Boisen, Sanne Attermann, Niels Karsten Thorhauge, Michael Christensen, Birgit Christensen

 

Efterfølgende dialog med de 24 deltagere i årsmødet.

Opfølgende spørgsmål til årsberetningens emne med renovering af stien i engen, der spørges undersøgende om sti nr. 2 op til Æbleparken nedenfor Gråstenvej,

”hvorfor er den ikke blevet renoveret?”: Pengene er hovedsagelig brugt til hovedstien og til belysning. Søften landsbyråd fortsætter med at ønske resten af stianlægget renoveret.

Stien op til hallen er ikke kommet med i denne omgang, fordi det forventes at der vil komme byggeaktivitet i området.

Der tales om nedgangen fra stien ved vandværket, den er reetableret som en ret stejl nedgang uden trapper, flertallet ønsker at der samme sted også etableres trapper, helst med et gelænder.

Søen på engen forventes at blive renset, det er lovet.

Der stilles spørgsmål vedrørende medlemskab af Søften Landsbyråd, svaret ligger i vedtægterne, alle borgere over 18 år er automatisk medlem, der er ingen kontingent.

 

Stier i lokalområdet

Danmarks Naturfredningsforening vil gerne støtte etablering af markerede stier i Favrskov Kommune.

Sanne Attermann giver et oplæg til at få etableret afmærkede stier i lokalområdet. Søften Landsbyråd ønsker at få hjælp til gode ideer til stier, men også hjælp til at få sat markeringspæle i jorden.

Miniworkshop omkring udarbejdelse af yderligere forslag til diverse stier i og omkring Søften.

Der lægges kortmateriale ud på de 4-5 borde, hvor deltagerne kan tale sammen om hvilke muligheder der er for at få interessante oplevelser ved at gå tur i om området.

Der stilles forslag om at tænke stierne ind i sammenhæng med stierne i den tilstødende del af Århus Kommune.

Søften Landsbyråd arbejder videre med de stillede forslag.

Der foreslås også etablering af mountainbike stier, Team Søften kan måske hjælpe med at pege på egnede stier til dette formål.

Mange deltagere vil gerne hjælpe med etablering af markering.  Aksel, Karl Emil, Mogens, Laurits, Kurt.

 

Hjertestartere i Søften

Birgit Christensen fortæller om projektet hjertestarter.

Foreningen ”Kunsten at Redde Liv” har foranstaltet at div. Forretningsdrivende i Søften har doneret penge til en hjertestarter, som skal placeres i Søften.

Søften Landsbyråd har fundet en egnet placering ved Rema 1000, som samtidig har lovet at betale det årlige strømforbrug der kræves fordi den placeres udendørs, så den kan være tilgængelig hele døgnet på alle dage.

De fremmødte nikkede ja til, at vi tegner en serviceaftale, som også indbefatter en forsikring, så vi automatisk får vedligeholdt batteri osv. i hjertestarteren.

Vi er i gang med at få de sidste aftaler på plads, så den kan blive hængt op.

Der vil blive arrangeret en demonstration når monteringen er færdig.

Søften har i forvejen en hjertestarter opsat inde i Præstemarkhallen, den vil vi ved samme lejlighed få placeret udendørs, så den også er tilgængelig hele tiden.

 

Fremtidsplaner i Søften

Niels Karsten Thorhauge fortæller om de tiltag der er gjort for at få lavet et forslag til en helhedsplan for Søften. Arkitektskolen i Århus og Ålborg universitet er blevet kontaktet med forslag om/opfordring til,  at studerende evt kunne lave en afgangsopgave med udarbejdelse af en helhedsplan for vores by. Vi afventer svar om nogle kunne være interesseret i opgaven.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag til området ved Clemensgård forsøger Søften Landsbyråd at få indflydelse i den tidlige fase, så vi kan få mest mulig indflydelse på planen.

 

Anerkendelse af indsats for Ren by

Vi vil gerne anerkende Dora og Aksel Rasmussens store indsats for at holde Søften ren, de samler flere gange ugentlig henkastet affald, som ligger langs veje og stier, derfor får de overrakt en lille vingave.

 

Referent Birgit Christensen

 

 

Bilag1

Formandens beretning på Søften Landsbyråds generalforsamling d. 2. december 2013

Mange møder i 2013. Inkl. dialogmøder, markedsdage, har ca. mødtes 18 gange. Som regel her på skolen.
Fra sidste årsmøde blev aftalt at der skulle arbejdes med engen.
Der blev diskuteret videre på et dialogmøde i marts.
Projekt engen blev delt i 2 dele.
Stien og den fremtidige anvendelse.
Det vi i fællesskab nåede frem til var, i første omgang et behov for en forbedring af stien og bedre lysforhold.
Efterfølgende kunne vi arbejde med om hvordan engen kan bruges.
Fra politisk side fandt, man nogle penge på budgettet, og derfor blev stien forbedret og der blev etableret lys.
Der blev lavet det der var penge til, men vi håber at stien op til Gråstenvej også kan laves på et senere tidspunkt. Det vil vi arbejde på.
Trappen op til Filippavej er heller ikke blevet helt som ønsket, så arbejder vi også på.
Stien hen forbi vandværket er ligesom ingenmandsland.
Kontakt til vejlavet og grundejerforeningen om der kan findes en løsning.
Der er etableret strømudtag i den ene ende af engen således vi kan etablere stabilt strøm ved f.eks. ved Sankt Hans bålet og andre arrangementer.
Hele vejen igennem projektet har der været et fint samarbejde med Favrskov kommune.

Landsbyrådet deltog ved sommerens markedsdag med et informationstelt.
Da det samtidig var valgår arrangerede vi en Politisk Cafe med deltagelse af lokal politikere fra Søften.
Der var vi lidt i konkurrence med nogle square dansere. Men sådan er markedsdage jo.
Efterfølgende fandt vi ud af at en fornuftig dialog med politikerne var en god ide og derfor holdt vi et sommermøde hvor vi forsøgte at afstemme hvordan vores rolle bedst afstemmes med det politiske landskab i Favrskov Kommune.
Før kommunalvalget blev der sammen med Søften Grundejerforening holdt et velbesøgt valgmøde her i lokalet.
I løbet af året har vi haft 2 dialogmøder med byens foreninger herunder og grundejerforeningerne. Et i marts som jeg nævnte før og et i oktober.
De har været konstruktive og fremadrettede.

Søften har fået tildelt en hjertestarter fra foreningen ”Kunsten at redde liv”
Vi har besluttet at den placeres på muren ved Rema 1000. I god dialog med Rema 1000.
Vi er i gang med at undersøge om hjertestarteren i hallen kan placeres udendørs. (Dette sammen med SKIC)
Mere om det senere.

Favrskov landsbyråd har gennem et par år arbejdet med et sammenhængende stisystem. Eller i hvert fald nogle ruter i de forskellige landsbyer.
Favrskov Kommune har leveret et udkast.
Danmarks Naturfredningsforening deltager i projektet med vejledning.
I Søften er vi ikke kommet så langt men fra Landsbyrådets side vil meget gerne i gang med projektet.

Mere om det senere.
Fra landsbyrådets side så vi gerne at der bliver lavest en helhedsplan for Søften og vi har forslået Favrskov kommune at vi forsøger at finde en eller nogle byplanlægnings studerende, som kunne bruge Søften som et studie projekt. Favrskov kommune vil gerne indgå i en dialog om sådan et projekt.

Landsbyrådet deltager i arbejdet med Byens juletræ og i sammenarbejde med SGF´s venner arrangeres der juletræstænding. Det var for øvrigt i går.

En tak til rådsmedlemmerne for et godt og konstruktivt samarbejde i det år der er gået. Jeg håber man er frisk på at tage et år mere og meget gerne med flere deltagere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>