Invitation til møde om et frivilligcenter i Favrskov

Kære foreninger i Favrskov 

Frivillige i Favrskovs mere end 200 foreninger gør hver dag en forskel for andre og bidrager til at gøre Favrskov til et godt sted at bo og leve.

Siden 2013 har Favrskov Kommune på forskellig måde arbejdet med at styrke den fælles frivillighed under sloganet ”Frivillighed for alle”. Nu sætter Byrådet yderligere fokus på at styrke frivilligheden ved at etablere et egentligt frivilligcenter, der har til formål at hjælpe foreninger og frivillige og styrke den fælles frivillighed i ALLE foreninger i Favrskov. 

For at få den bedst mulige opstart på frivilligcentret inviterer Favrskov Kommune alle interesserede til et åbent møde om det kommende ”Frivilligcenter Favrskov”. På mødet kan I høre mere om rammer og perspektiver for etableringen af frivilligcentret, og samtidig vil der også være mulighed for at bidrage med ideer og input til det videre arbejde med at etablere frivilligcentret. Mødet afholdes: 

Mandag den 4. september 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Uhresalen i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, Skovvej 18, Hinnerup

På mødet skal der bl.a. nedsættes en arbejdsgruppe, som skal stå for forberede etableringen af Frivilligcenter Favrskov. Arbejdsgruppen vil blive sammensat af repræsentanter for det nuværende frivilligsekretariat ”Bindeleddet”, et par kommunale repræsentanter samt 2-3 øvrige frivillige repræsentanter fra Favrskovs foreningsliv.   

Program:

  • ·         Velkomst v. borgmester Nils Borring
  • ·         Hvorfor skal vi have et frivilligcenter i Favrskov? v. kommunaldirektør Jan Kallestrup
  • ·         Hvad er et frivilligcenter? v. Casper Danø, leder af FriSe (foreningen for Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark)
  • ·         Sådan arbejder Frivillig Vest v. Carsten Bille Christiansen, leder af Frivillig Vest i Ringkøbing
  • ·         Workshop – hvad skal Frivilligcenter Favrskov kunne? Hvad er vigtigt at få med i vedtægter, stillingsopslag for leder mv.?
  • ·         Valg af 2-3 repræsentanter til arbejdsgruppen for frivilligcentret
  • ·         Opsamling og videre proces v. kommunaldirektør Jan Kallestrup

 Via følgende links kan du finde yderligere information om foreningen af frivilligcentre (https://www.frise.dk/) og læse mere om frivilligcentret i Ringkøbing (http://www.frivilligvest.dk/

Jeg håber, at I vil bakke op om det kommende Frivilligcenter Favrskov, og at I har mulighed for og lyst til at deltage i mødet. Det er vigtigt, at vi fra starten får de rigtige input til, hvordan vores nye frivilligcenter kan bidrage til udvikling af frivilligheden i Favrskov, så flest mulige foreninger og frivillige får mest mulig nytte af de ydelser og tilbud, som frivilligcentret kommer til at tilbyde. 

Jeg håber også, at I vil dele denne invitation med jeres netværk af frivillige og foreninger i Favrskov, så vi fra starten får skabt det bredest mulige fundament for vores nye frivilligcenter. 

Af hensyn til forplejningen beder vi om tilmelding til mødet. Tilmelding kan ske til Lone Glargaard på mail lgla@favrskov.dk eller på tlf. 8964 6105 senest fredag 1. september 2017 kl. 12.00

Har I spørgsmål forud for mødet, er I naturligvis velkomne til at kontakte mig. I kan også kontakte sekretariatschef Ulrich R. Zickert på e-mail ulzi@favrskov.dk eller tlf. 2485 4813. 

Jeg ser frem til at møde jer 4. september 2017 i Hinnerup – vel mødt.

Venlig hilsen

Jan Kallestrup
Kommunaldirektør
Direkte: 8964 6102 – Mobil: 2424 6821

Hovednummer: 8964 1010
Skovvej 20 - 8382 Hinnerup - DK

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>