Fra byrådsmødet 29.01.13

Ombygning af Præstemarkskolen er skudt i gang

Frem til 2015 skal Præstemarkskolen i Søften renoveres og moderniseres for i alt 36,9 millioner kroner. Byrådet har nu godkendt en anlægsbevilling på 3,5 millioner kroner og udpeget tre byrådsmedlemmer til byggeudvalget.
Tofthuset på Præstemarkskolen i Søften rummer de fleste kvadratmeter på skolen, og det er netop det hus, der skal renoveres og moderniseres for 36,9 millioner kroner frem til 2015.
7.-9. klasse holder til i Tofthuset. Det samme gør administrationen, faglokalerne, kantinen, biblioteket og lærerværelset.
Skoleleder Berit Hansen Thaarup glæder sig til at få en opdateret udgave af Tofthuset.- Vi har nogle meget store gavlpartier, og de er utætte. Indeklimaet skal der også gøres noget ved. Klasseværelserne skal bygges om, så de bliver lidt større, og faglokalerne bliver også sat i stand. Vi vil også prøve at ændre på indretningen omkring biblioteket, så det ikke bliver et gennemgangsrum. Det kan vi blandt andet gøre ved at inddrage et lille område, hvor der i dag er en åben gård. For 15 år siden indrettede vi et lokale, hvor lærerne kan forberede sig. Det skulle være et midlertidigt lokale, så det siger sig selv, at det også bliver godt at få nogle bedre faciliteter til lærerne. Vi glæder os rigtig meget til, at ombygningen går i gang og endnu mere til, at vi kan tage alt det nye i brug, siger Berit Hansen Thaarup.Renoveringsprojektet på skolen skal indledes hurtigst muligt i 2013. I byggeperioden skal eleverne genhuses i andre lokaler på skolen eller i pavillonen på Kvottrupvej ved siden af hallen.

Byrådet har udpeget Erik Høeg som formand for byggeudvalget, og Charlotte Green og Anders G. Christensen som medlemmer af byggeudvalget.
Læs videre på:  http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=favrskov07&page=document&docId=51021&ItemId=51058

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>