Dialogmøde med foreningerne i Søften den 11. marts

Foreningerne i Søften indbydes til dialogmøde arrangeret af Søften Landsbyråd mandag den 11. marts 2013 kl. 19:30 på Præstemarkskolen.

Søften Landsbyråd aftalte med deltagerne på årsmødet 23.10.12, at Landsbyrådet skulle arbejde videre med planer for udvikling af Engen i Søften og indkalde til dialogmøde med foreningerne i Søften snarest i det nye år.

Søften Landsbyråd har siden årsmødet haft et antal drøftelser om sagen, og vi har besluttet at etablere to projekter for Engen i Søften.

Gennemførelsen af sådanne projekter forudsætter bred opbakning fra foreninger og borgere i Søften. Det er derfor vigtigt for Søften Landsbyråd, at alle bidrager med kritik og forbedringsforslag til projekterne.

Senere på foråret forventer vi at indbyde til borgermøde om samme emne. Indtrykkene fra det kommende dialogmøde vil naturligvis også indgå som grundlag for borgermøderne.

Programmet for dialogmødet vil have to emner:

Modernisering af stisystemet på Engen

Det første projekt fokuserer på at få moderniseret stisystemet i Engen, så borgerne kan bruge stisystemet sommer og vinter, dag og nat på fornuftig vis. Dette projekt er vi i færd med at konkretisere, så vi kan præsentere et forholdsvist detaljeret projektoplæg på dialogmødet den 11.03.13. Vores udgangspunkt for finansiering af dette projekt er, at det bør være et ganske almindeligt anlægsprojekt for Favrskov kommune. Vi satser på, at Favrskov kommune vil tage det på programmet i 2014.

Videre udvikling af Engen

Det andet projekt fokuserer på, hvordan vi gerne vil bruge Engen i fremtiden og til hvad. Der er i forskellige sammenhænge hen over det seneste år blevet foreslået et antal tiltag til udvikling af Engen. Vi vil på dialogmødet fremlægge et forslag til, hvordan vi endeligt får indsamlet forslag til udvikling af Engen, og hvordan vi får besluttet prioriteringen af udviklingsforslagene. Vi forestiller os, at prioriteringen er vigtig, fordi vi sikkert må søge finansiering af udviklingsaktiviteter i Engen via diverse fonde og frivillige bidrag.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>